![]() |
Titel: Aion |
| Genre: Fantasy, Rpg, MMORPG | |
| Konsol: PC | |
| Aldersgrænse: 12+ | |
| Udgiver: NCSoft | |
| Udkommer/Udkom: 21. september 2009 |
Krigen raser i verdenen Aion, hvor de to racer The Asmodians og The Elyos er i evig krig. Bekæmp dine fjender på jorden eller i luften, da du har dine vinger til at flytte dig hvor hen du vil. Kæmp for hvad du synes er det rigtige!
Aion er et online mmorpg spil, hvor du befinder dig i en utrolig flot verden, hvor der er krig mellem The Asmodians og The Eylos. Aion var en planet, som nu er delt i to og derefter er den nye verden kaldt Atreia. Hvor den øverste del af verdenen tilhøre The Asmodians som er menneskelignende lignende væsner, med pels og øjne der begynder at gløde når deres adrenalin raser i deres kroppe. De er tro mod deres egen rase, men hvis noget eller nogen kommer i vejen for dem, stopper de ikke op for at tænke situationen igennem, men går direkte til angreb! De er velsignet med styrke og evnen til at kunne flyve, med mørke demon lignende vinger.
Den anden halvdel af Atreia er The Elyos den dominerende race, som minder mest om mennesker, som også er velsignet med evnen til at kunne flyve, med deres engle lignende vinger. Dem som er værdig nok, til at bære denne fantastiske evne, bliver kaldt for Elyos Daevas. De er nogle smukke og fredelige væsner, men hvis nogen kraft truer deres land, vil de bekæmpe det uden tøven! Især hvis nogen prøver på at skade deres hovedstad kaldt Sanctum.
Disse to racer, er ikke de eneste store trusler i kampen om verdensherredømmet. Der er også en tredje race der bliver kaldt The Balaur, som er nogle demon lignende væsner, som er sluppet ud af deres fængsel og vil prøve at få magten over verdenen Aion! Disse frygtelige væsner vil gøre alt for at vinde krigen og vil ikke sætte fingre imellem, på at dræbe uskyldige som kvinder og børn!
Lav din karakter – Uendelige muligheder
Noget der gør Aion unikt, er den fantastiske måde, at lave sin karakter på, da der ikke er grænser for, at lave din karakter, som du præcis vil have det! Du kan bestemmer deres alder, højde, vægt, former, stemmer, håret og jeg kunne blive ved. Mindst ligeså mange muligheder, som man kan i Sims spillene. Det eneste du skal gøre før du kan lege med din fantasi, er at vælge hvilken side du vil være på. Skal du kæmpe sammen med The Asmodians, eller måske side om side sammen med The Elyos? Derefter skal du så vælge om du vil være Warrior, Scout, Mage eller Priest, som hver har deres færdigheder. Warriors har utrolig styrke og er bedst til nærkamp. Scouts har unikke færdigheder med deres buer og kan nedlægge en fjende, før han/hun/den kan nå over til en. Mages har magiske evner, som har fantastiske kræfter, til at udradere fjenden. Til sidst har vi Priests, der har evnen til at heale sine kampfæller og er en vigtig person i store kampe. Efter du har valgt en Class, kan du senere gøre dem endnu stærkere, så du kan have endnu flere teknikker og tricks mod fjenden.
Kampfunktioner
De forskellige kampteknikker hver Class har, er helt unikke og forskellige fra hinanden. Men den måde man kæmper på, er anderledes i forhold til andre mmorpg spil. De nye teknikker/magier du lære, efterhånden som du stiger i level og bliver stærkere, har en forbindelse til hinanden. Det vil sige, at nogle angreb/teknikker først kan blive aktiveret, hvis man starter med nogle andre grundlæggende teknikker. På den måde kan man blive ved mad at angribe fjenden, i en flot serie af teknikker uden at stoppe op. På den måde skal man spille sine kort rigtigt, for at give bedst mulig skade til modstanderen. Som i så mange mmorpg spil, har man en HP og MB bar, som viser hvor meget energi du har tilbage, men i Aion er der også noget der bliver kaldt for DP (Divine Points), hvis du får samlet nok af disse points, kan du lave store kraftfulde angreb på modstanderen, som giver godt med skade.
Grafikken
Grafikken i Aion er og bliver utrolig flot, den virtuelle verden er en fryd for øjet og man skal være meget skarp, hvis man skal komme med en negativ kommentar. Vandet, himlen, skoven, græsset, byerne selv de kedelige ørkner er virkelig flot konstrueret. Det hele bliver kun endnu bedre, når man ser alle de forskellige karakterer, da næsten ingen er 100% identiske, på grund af den uendelige system der er lavet, til at lave din karakter og når de først får flotte rustninger, våben og andre diverse ting, bliver det hele bare endnu bedre!
Konklusion
Aion er virkelig et flot spil, med masser af god historie, magiske våben, grafik og muligheder for at udforske verden. Den måde man er fri for at gå, og kan flyve, f.eks. til diverse klipper, træer eller bygninger fungere rigtig godt. Den måde man kan lave sin helt egen unikke karakter, som enten skal ligne en selv, en kendt person eller en helt anden, er virkelig godt lavet og man kan få en masse tid til at gå med det, til man har lavet sin perfekte kriger.
Dog kan spillet godt blive lidt ensformet, da de opgaver/quests man forsøger at klare, kun handler om at dræbe nogen, samle noget eller give en anden person besked, der er ikke lavet noget unikt på det punkt. Det værste er nok alle de forskellige spam-bots, som spammer chatten til det yderste. Dog kan man ignorere dem, men der bliver ved med at komme nye.




