FIFA 11 udgivelsesdato og nye features

Der er endnu ikke kommet et officielt cover til Fifa 11, men det her kunne da være en mulighed.

Så har EA Games endelig offentliggjort udgivelsesdatoen på det kommende Fifa 11, spillet vil komme til USA d. 28 september og  3 dage senere i både Europa og Asien. Der vil helt sikkert være et hav af fans verden over, der vil vente i spænding på den seneste udgave af det populære fodboldspil.

EA har også offentliggjort en række nye features i Fifa 11. den første kalder de for Personality +, denne feature vil gøre de enkelte spillere mere individuelle, ikke kun hvad angår deres udseende, men også spillernes bevægelser, driblinger osv. Både hastigheden og måden der dribles på vil være forskellige blandt verdens spillere i Fifa 11. Der vil også være flere kropstyper at vælge imellem i det nye Fifa, hvor bl.a. Messi og Ronaldo har fået to helt unikke kropstyper og designs. Det vil nu også betyde noget hvor gammel en spiller er, fx. vil der gå længere tid når en gammel målmand skal rejse sig efter en redning, end der gør med en ung målmand.

Også afleverings-systemet har fået en overhaling, det vil nu ikke længere være muligt med lethed at lave ping-pong afleveringer gennem modstandernes forsvar. Man skal nu til at tilpasse styrken på sine afleveringer, får man ikke givet afleveringen nok kraft vil forsvaret lettere kunne opsnappe bolden. Det vil nu også blive sværere for målmændene at læse indlægene, da indlægene nu ikke vil have en bestemt bane som tidligere men nu komme mere uforudsigeligt.

Den mest spændende nye feature syntes jeg er det EA kalder for “Creation centre”. Dette vil fungere som en webapplikation på spillets hjemmeside, hvor man vil kunne ændre en spillers: udseende, tilbehør og færdigheder. Man vil også kunne designe unikke logoer, tøj og stadioner på hold siden. Man vil derefter kunne dele sit indhold med sine venner samt downloade vennernes hold og spillere til sin konsol og så spille med det.

Som en mindre feature vil man også kunne bestemme hvilken musik der skal spille i stadionhøjtalerne og hvilke kampråb der skal lyde ud over tribunerne, man kan bare uploade noget af det musik der ligger på konsolharddisken direkte til Fifa 11 via featuren “Custom Audio” og så lade det spille for fuld skrald ud over alverdens stadioner.

Fifa 11 vil udkomme til PS3, 360, PC, Wii, PS2, DS, PSP og som mobilspil.

Information om forfatteren

Navnet er Frederik Svanebjerg og ejer af GameUniverse. Han står for at holde siden opdateret.